Hjælp til rygestop - Kom og Kvit

15
012018

Hjælp til rygestop – Kom & Kvit

Kom & Kvit er et fleksibelt tilbud til dig, der gerne vil have hjælp til at stoppe med at ryge. Ved den indledende samtale med din rygestoprådgiver aftaler I, hvilken hjælp du ønsker at få. Der er mulighed for SMS og e-mail. Desuden kan du blive ringet op nogle gange i forløbet. Du sammensætter på den måde dit eget forløb i samarbejde med rådgiveren.

Herefter har du mulighed for at mødes 1½ time om ugen med din rygestoprådgiver og andre deltagere, der ønsker at blive røgfri. Der er 8 møder i gruppen med fokus på et nyt emne hver gang og mulighed for at udveksle erfaringer. Du bestemmer selv, hvor tit, du vil komme.

Du får blandt andet mulighed for at stille skarpt på dine rygevaner, så de bliver lettere at bryde. Du får også tips og ideer til at tackle rygetrangen og holde tankerne væk fra tobakken. Vejledning om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt og helbredsforståelse.

Hvis du melder dig til Kom & Kvit, skal du være indstillet på at stoppe rygningen undervejs, men du behøver ikke at være røgfri, når du starter.

Kom & Kvit 2018: 

Uge 3-11: Aabenraa Svane Apotek torsdage kl. 15.30-17.00

Uge 8-16: Tinglev Apotek mandage kl. 15.30-17.00

Uge 12-19: Aabenraa Løve Apotek tirsdage kl. 15.30-17.00

Uge 34-41: Aabenraa Svane Apotek torsdage kl. 15.30-17.00

Uge 43-50: Aabenraa Løve Apotek tirsdage kl. 15.30-17.00

Uge 34-41: Tinglev Apotek mandage kl. 15.30-17.00

Kurset kører hele tiden og der er løbende optag, så der er altid et kursus til dig, når du er parat til at komme og kvitte.

Du kan få yderligere oplysninger på:

Aabenraa Kommunes Sundhedscenter, tlf. 73 76 88 85 / rygestop@aabenraa.dk  
Du kan tilmelde dig på rygestop@aabenraa.dk eller ved henvendelse direkte til apotek eller Sundhedscenter.

Se mere og tilmeld dig på www.sundhedscenter-syd.dk 

 

 

Sidst opdateret 15.01.2018

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Aabenraa Kommunes Sundhedscenter Østergade 61-63 6230 Rødekro tlf: 73 76 88 88 Svømmehal 40225382 sundhedscenter@aabenraa.dk