Værdigrundlag og målsætning

Sundhedscenterets værdigrundlag: 
Sundhedscenteret arbejder for sundhedsfremme, forebyggelse og social lighed i sundhed. Sundhedscenteret vil sikre, at vores aktiviteter hænger sammen med andre sundhedstilbud. Sundhedscenterets aktiviteter skal være let tilgængelige for borgere i forskellige livssituationer. Sundhedscenteret arbejder for høj kvalitet og udvikling af aktiviteterne gennem tværfaglighed. Sundhedscenterets aktiviteter skal styrke borgeren i at træffe egne sunde valg.

Sundhedscenterets målsætning:
Ud fra det brede sundhedsbegreb vil Sundhedscenteret arbejde målrettet forebyggende og sundhedsfremmende i relevante sundhedsarenaer ud fra den kommunale sundhedsprofil og anden veldokumenteret beskrivelse af sundhedstilstande. Vi vil arbejde borgerrettet, patientrettet og virksomhedsrettet. Vores mål er at styrke handlekompetance ved at arbejde med motivation og mulighedstænkning for derigennem at give den enkelte borger redskaber til at træffe sunde valg. For at øge den sociale lighed i sundhed vil vi gennem samarbejde med kommunens øvrige aktører have fokus på målgrupper der også er sundhedsmæssigt udsatte. Vi vil udbrede vores aktiviteter i kommunen under hensyntagen til geografi, demografi, ressourser og tilgængelighed. Vi vil bidrage til en sammenhæng i sundhedsområdets organisering og opgaveløsning inden for de opgaver som Sundhedscenteret er involveret i. Vi vil styrke samarbejdet med sygehus, praktiserende læger og de frivillige organisationer. Vi vil være imødekommende og have fokus på borgernes oplevelse af glæde og tryghed. Vores indsats skal have et højt niveau ved at skabe rum for kompetenceudvikling, indflydelse og tværfaglighed i samarbejde. Vi vil være en dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling og evaluering.

Sidst opdateret 24.08.2016

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Aabenraa Kommunes Sundhedscenter Østergade 61-63 6230 Rødekro tlf: 73 76 88 88 sundhedscenter@aabenraa.dk